Kategorier
Stuehuset

En milepæl

Vi har ikke været så gode til at opdatere jer i år, så det vil vi råde lidt bod på.

Året i år har været travlt. Vi lagde hårdt ud med at indrette førstesalen med vægge, lofter, installationer, gulve osv. og slutspurten til sidst med badeværelset har været hårdt, men vi er meget tilfredse med det endelige udseende.

Henover sommeren fik vi også stuehusets bagerste facade og sydvendte gavl netpudset og malet.

Desuden har vi afholdt tre udsolgte stuekoncerter. Tak til alle jer der bakkede op om koncerterne.

Udover en masse projekter på Brosbjerg har Lars haft en del rejse aktivitet i forbindelse med sit arbejde og Ellen fik et mere krævende job, så tiden har været sparsom, men vi er kommet helskindet i mål med første fase af renoveringen af Brosbjerg, stuehuset.

Næste år bliver lidt mindre presset. Planen er at lave en gårdhave ved sydgavlen som skal fungere som den vigtigste udeplads med udekøkken m.m. Derudover vil vi gerne have have bygget de to første søjler ud imod Brosbjergvej, en med indbygget skraldespand og lys på toppen og en blot med lys. Senere vil der komme flere mindre søjler til, hvor imellem der kommer ankerkæde.

Sidste større projekt i 2024 bliver vinkælderen. Den har siden udgravningen haft problemer med grundvand. Så næste år fjerner vi er gamle teglklinker, graver ned og dræner jorden med lecanødder, dykpumpe, brønd osv. til sidste et tyndt lag isolering og beton. Væggene skal pudses op på ny, males og til sidst opbygges vinreoler i gasbeton.

Udover husprojekterne har vi et ønske om at marken skal afgræsses af får. Så forhåbentligt bliver 2024 året hvor Brosbjerg igen får dyrehold.

Tak til alle jer der har fulgt vores projekter og events i 2023, vi glæder os til at dele en masse spændende historier med jer igen i 2024. Også stor tal til venner og familie for jeres opbakning og hjælp igennem vores projekter. Ikke mindst tak til familen Gormsen for jeres interesse og positive opbakning.

Rigtig god nytår til jer alle fra Brosbjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *