Nu går det stærkt på Brosbjerg. Det gamle æbletræ på “trekanten” ud imod Brosbjergvej er fældet og i samme ombæring bad vores dejlige nabo Lily om at fjerne hendes gamle kastanje træ, som var råddent og i fare for at vælte ud over vejen. Trekanten er oprindeligt kommunalt vejareal som tidligere ejere af Brosbjerg har “lånt”. Vi afleverer nu det lånte tilbage til kommunen, som har planer om et lille nedsivningsområde for vandet fra Brosbjergvej.

På trekanten ligger der ligeledes en tilbygning til stalden, det gamle roe-kammer. Denne og hækken fjernes, jorden planeres og skrabes så det kan afleveres i pæn stand.
Brosbjerg takker for lån af trekanten.