Under søgen efter information, billeder, historier osv. omkring Brosbjerg, kommer vi tit ud i noget hvor vi tænker “Ej hvor vildt”.
Den senest søgning efter aner til den tidligere ejer “Rasmus Jacobsen Thomsen” (1906-1922) bragte os via MyHeritage (en slægtsforskning hjemmeside) til en dame i Toftlund, som har Rasmus på hendes stamtræ. Jeg kontaktede hende derfor for at høre om hun kendte til nogle nulevende efterkommere eller anden familie til Rasmus der evt. havde noget info om Brosbjerg fra deres families tid på gården.
Damen kunne fortælle at Rasmus blev gift med en fra Hoptrup (hvor Lars boede som barn fra 1994 – 2008) og at de fik 2 børn. Disse vil hun forsøge at kontakte.
Så kunne man tro at historien stoppede der, men nej.
Vi finder efterfølgende ud af at det hus vi boede i i Hoptrup har væres i hendes mands families eje og i dag finder vi ud af at køerne på nabomarken til Brosbjerg ejes af hendes fætters søn, da han helt tilfældigt kom forbi for at høre om han måtte lade køerne gå på vores eng.
I dag var fætteren så forbi for at sætte hegn til køerne, Snakken med ham drejer sig over på Lars mor, som vi finder ud af har gået i klasse med hans datter.
Som om det ikke var nok, så har Lars lillebror gået i klasse med en efterkommer af Rasmus kones familie.
Utroligt hvor lille verdenen er når man lukker den op og er nysgerrig på andre mennesker.

En kommentar til “En lille verden”
Spændende historie.