Kategorier
Stuehuset

Netpuds

Så er vi endelig igang udenfor. Facaden ud imod baghaven er blevet højtryksrenset og pudset med netpuds. En smart løsning som sikrer at der ikke opstår revner i pudslaget når de gamle vægge giver sig og samtidig er nettet med til at skjule niveauforskelle fra gamle reparationer af pudsen.

Den ny-afrensede facade klar til puds

Efter afrensning lægges det første lag puds på med en tandspartel, hvorefter fibernettet presses ind i pudsen og trykkes fast så det er dækket af puds.

Ellen trykker det sidste stykke net fast

Når nettet er trykket i og pudset er tørret lidt bliver det skuret let med en svamp så de værste “grater” fjernes og er klar til den fine slupuds.

Det er et stort arbejde at netpudse et helt hus, men når det er færdigt er det et super lækkert resultat, især når man går fra en gammel ødelagt og revnet væg, til en flot nypudset, glat og nymalet væg.

Den færdige væg, klar til tyndpuds laget

Inden vi lægger det sidste pudslag på facaden lægger vi netpuds på den gamle revnede gavl så finpudsningen kan gøres i en arbejdsgang på både facade og gavl.

Den afrensede og revne reparerede gavl, klar til netpuds

I dag søndag står den på netpuds af gavlen, det bliver super dejligt at få de ydre rammer færdige så det gamle stuehus tager sig flot ud fra alle vinkler. Forhåbentligt er det hele tørret nok til efteråret så det kan blive malet.

God søndag til alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *