Kategorier
Natur projektet

Nye beboere…

Siden vi overtog Brosbjerg har vi haft et stort ønske om at der igen engang skulle dyr på gården, der havde nemlig ikke været dyr siden sidst i 80’erne.

Hvilke dyr der skulle have hjem på Brosbjerg har været diskuteret løbende over de seneste år. Skulle det være køer, geder, får eller noget helt fjerde?

Valget faldt på får da de er gode naturplejere, nemme at have med at gøre da de kan gå ude hele året og ikke er alt for store. Derudover smager lam jo også dejligt.

Nå, men får det blev… så skulle vi bare finde den rigtige race. Efter lang tids søgen, overvejelser og snak med forskellige mennesker faldt valget på racen Såne. De er rigtig gode naturplejere og har samtidig noget kød der ikke er så intensivt i smagen som andre racer kan være.

Med styr på dyret og racen var næste skridt at finde den helt rigtige indhegning. Der er der godt nok mange meninger til det ene og andet. Vi endte ud med 2 elhegns tråde yderst i 90cm og 50cm højde og på indersiden et 90cm fårenethegn. Tak til vores gode ven Torben for at låne os hans benzindrevne stolpehammer, en kæmpe hjælp.

Med stolperne og hegnet sat skulle der laves automatisk vandtrug. Her kom ideen til en gammel gårdpumpe med en slange i, som så kunne fylde truget ved hjælp af en magnetventil på slangen og en svømmer i truget, så vandet påfyldning sker automatisk efter behov.

For noget tid siden fik vi kontakt til såneavleren Morten, som bor tæt på Christiansfeld. Han havde helt tilfældigvis 3 såne lam han skulle af med, så vi tog Ellens far, familiens egen dyrlæge, i ed. Lammene bestod dyrlægens skarpe øjne og en aftale om køb var i hus. Lammene skulle blot være helt klar til at blive taget fra og det kom sjovt nok til at passe med Ellens fødselsdag. Så efter fødselsdag morgenmaden kørte vi imod overraskelsen. Ellen gættede ret hurtigt at der var “får på færde”, så smilet var svært at skjule.

Så nu er de første Såne får flyttet ind og vi glæder os til at en masse nye oplevelser med en lille fårebesætning.

Kæmpe stor tak for hjælpen til alle jer de har hjulpet med til at få det til at lykkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *