Mange nybagte forældre kender til de søde og sjove milepælskort, der fortæller om det lille barns store milepæle som at baby er fyldt 4 måneder eller at baby nu har lært at kravle.
Da vi mangler et milepælskort må dette post gøre op for et. Vi har nemlig nået en stor milepæl i dag – vi har nu haft nøglerne til vores lille slot i 1 år!
Det føles stort og vi må næsten regne efter, fordi det kan da ikke passe at det kun er et år. For sjov har vi lavet en lille liste over, hvad der er sket på Brosbjerg de sidste 12 måneder (det er langt fra sikkert at vi har husket alt):
- Fjernet hække
- Revet tilbygning ned
- Pudset gavle på stald og lade
- Ryddet laden op
- Fjernet overdækket terrasse
- Fjernet bed
- Malet laden indvendigt
- Sat scene op
- Lavet ny bund i laden af 20 tons stabilgrus
- Fjernet de gamle båse i stalden
- Gravet målerbrønde ned og flyttet vandure
- Sat flagstang op
- Fjernet gamle indervægge
- Lavet nyt isoleret betondæk inkl. Gulvvarme
- Fjernet gammelt tag
- Fjernet spær og bjælker
- Fjernet celotex på vægge
- Fjernet det gamle køkken
- Genopført gavl
- Trukket nyt el
- Nyt vvs
- Gravet kælder ud
- Sat nye bjælker og spær op
- Lagt nyt tag
- Sat kviste på taget
- Genskabt gesimser
- Genskabt vindue i det franskespir
- Genskabt buede og vinklede lysninger
- Fjernet gamle skorstene
- Bygget og monteret nye skorstene
- Indsat gaspejs
- Renoveret græsplæne
- Flytte legehus
- Ryddet op i buske og træer
- Fyldt den gamle mødding op
- Fjernet terrasse
- Malet porte til laden indvendigt
- Indstalleret centralstøvsuger
- Sparlet og malet alrum
- Sat stuk og rosetter op
- … og ryddet op… og ryddet op… og ryddet op…
Det er overvældende, hvor meget der er sket, men vigtigst har vi været sammen og inddraget børnene, hvor det var muligt. Vi elsker alle 4 den frihed gården har givet os som vi ikke kunne finde i parcelhuset, det at kunne sparke til en bold uden at blive nervøs for at den ryger over til naboen, at kunne lege og udforske uden at mor og far skal være bange for en stor vej og meget andet.
For et år siden havde vi aldrig regnet med at vi skulle alt det igennem som året har budt på, men alligevel glæder vi os til det næste. Så må vi se hvad det bringer.
“Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.”