Kategorier
Stuehuset

Stuen tager form

Det er ved at være længe siden vi sidst opdaterede jer med en status på renoveringen af Brosbjerg, så nu skal det være.

Vi arbejder pt intenst på at lave stue-køkken-alrum færdigt så vi kan flytte ind senest 1. Juni.

Vi har de sidste 14 dage knoklet på med en lang liste af ting – Tape dampspærrer om spær, bygge gaspejs, montere gipslofter, spartle vægge, spartle loft, lave lysninger og meget mere.

Alt er spartlet 2-3 med rullespartel, en genial opfindelse hvor man “maler” en tynd spartel på væggen og “glitter” den så den er jævn.

Når alt er gennemtør og pudset færdigt kan vi montere stuk langs med loftet, rosetter om lampeudtag og ventilations ind og udsugning.

Alle vinduer havde da vi overtog helt firkantede lysninger. De nye lysninger bliver lavet sinde originale med bue i toppen og vinklede sider, så lader mest mulig lys komme ind. Lysningerne bygges i wediplader som udover at være nemme at arbejde med også har en isolerende kerne af skum. Vi er enormt spændte på husets energiforbrug når vi engang er færdige.

Aller øverst på pejsen er der 4 ventilationshuller som sikrer at varme fra pejsen bliver godt fordelt i hele rummet. Til at skjule hullerne har vi købt 4 støbejernsriste som passer perfekt ind i Brosbjergs gamle stil.

Når alt er malet kan vi langt om længe lægge sildebensgulvet og give det den helt rigtige farve. Vi ønsker noget mørkt men ikke sort. Lige pt. er der to interessante fa Junckers – Wild Hazel og Dark Coco. Hvilken det skal være må komme an på at vi kan se dem begge ved siden af hinanden

For 3 uger siden blev den gamlegræsplæne fræset godt op, den nye græsplæne er på vej og vi snarest muligt have robotten installeret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *