Endelig kom dagen hvor vi fik støbt det nye betondæk med gulvvarme i stueetagen. Mange timers tungt slæb, dag og nat, er nu endelig mundet ud i at det hele blev dækket til med beton. En fantastisk, men også en antiklimatisk følelse. De mange timers arbejde er gået med skjulte ting som isolering, slanger, rør, udgravning og nedbrydning af gamle sokler fra indervægge, så umiddelbart er der ikke den store udseende mæssigt forskel. Men isoleringsmæssigt har vi rykket huset 200 år. Fra gulve med 2 cm beton direkte på jorden, til 40cm flamingo isolering. En enorm forskel som helt sikkert vil vise sig ved en bedre komfort og lavere energitab.

Nu glæder vi os til 3 dages afslapning i selskab med den nærmeste familie til en Corona fri jul i Vedsted.
På den anden side af julen kan vi begynde opbygningen af de nye indervægge, lofter gulvbelægninger m.m., det bliver dejligt at komme igang med synlige renoveringer så det kan ses at det skrider fremad.

Rigtig glædelig jul til alle vores følgere og jeres familier.
2 kommentarer til “Endelig juleferie”
Det er så fortjent med ferie til jer! Har sendt mange tanker til jer, og særligt efter den ærgerlige situation efter blæsevejret.
Ønsker jer en glædelig jul!
Tusind tak Kristina. Vi er så glade for at være videre i projektet og glæder os til på lørdag hvor vi er tilbage på gården med ny energi.
Glædelig jul til dig og familien