Kategorier
Stuehuset

Godt nytår!

Så blev det 2021.

Corona raser stadig i Danmark, det er koldt og vådt, og vi som så mange andre forsøger at jonglere hverdagen på bedste vis.

Men 2021 bliver et fantastisk år og allerede nu kan vi mærke de længere dage og forårets optimisme – vi har nemlig fået taget lukket af, gavlen er næsten færdig, alle de nye kviste er oppe, gesimserne er blevet muret op igen og skillevæggene er under opbygning.

Facaden med nye kviste og genskabte gesimser
Den genopførte gavl, 3 nye kviste og repareret gesims mod haven
Væggene i den ene ende af huset blev beskadiget da gavlen væltede og skal derfor genopbygges

Vi har også gang i noget spændende med de originale vægge.

På grund af en stor mængde fugt i væggene, der er kommet fordi de er bygget direkte på jorden uden nogen form for fugt stopper, skal vi have lavet vandtætning i de gamle mure. Det gøres med en speciel mørtel, som bliver sprøjtet direkte ind i muren og danner en barriere mod den opstigende fugt. Skide smart!

Der er så mange huller der skal bores, når der skal vandtættes

Allerede nu synes vi at, på trods af alt, så tegner 2021 sig til at blive et rigtigt godt år.

En kommentar til “Godt nytår!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *