Kategorier
Andre projekter Laden

Overraskelser store som små

Bare fordi vi ikke arbejder på 1. Salen holder vi ikke ferie. Vi er travlt i gang med haven og planlægger hvordan vi bedst udnytter tiden til vi kan komme der op igen.

Mange små opgaver bliver hurtigt lidt mere tidskrævende når det er lummert i vejret, sønnen skal hjælpe og terminen for den lille ny nærmer sig. Men vi hygger os alle tre i haven, i det danske sommervejr.

Vi har blandt andet flyttet en kloak ledning og vi kan nu, med 100% sikkerhed sige at ja – vores hus er bygget på store, flotte kampesten!

Ikke at vi var i tvivl, men de gør ny rørføring en anelse mere spændende når det rigtige sted skal findes…

Derudover går vi en spændende tid i møde. Vi har allerede nu fået så meget godt feedback fra byen, på vores planer for laden, at det er helt overvældende. Fordi vi får dygtige fagfolk til at udbredre rådskaderne på 1. Sal har vi tid til at gøre mere ved laden end forventet, hvilket er ret heldigt da vi har fået en forespørgsel på at holde konfirmation derinde til september! (husk på at dette er corona året) De har været og se stedet som det står i dag og var vilde med det, men vi vil alligevel gerne fikse stedet lidt op til denne specielle dag. Præcist hvad der sker vil tiden vise…

Kategorier
Stuehuset

Forsikringer er nu godt at have

Som tidligere fortalt har vi kontaktet forsikringen ang. Råd vi har fundet i et indemurret spær.

Vi har haft fuld tiltro til vores forsikringsselskab, men alligevel bliver man lidt eftertænksom når man ikke har en ejerskifteforsikring!

Det var et af de alvorlige punkter, vi diskuterede ved køb, fordi man aldrig ved hvad man kan finde på sådan en gammel ejendom. Men da det er en landbrugsejendom så kan man ikke tegne ejerskifteforsikring, og vi var derfor i dialog med flere selskaber om hvad de kunne tilbyde af husforsikring. Dem vi har valgt, gjorde det klart for os at de dækkede skjulte skader, som ikke kunne kendes på forhånd der i blandt råd.

Vi har så haft en tømrer og taksator ude og kigge på vores problem, og de er blevet enige om at det skal ordnes bedst muligt med respekt for bygningen. Derfor skal begge flunkler (kvist væggene) fjernes, genopbygges i plader med skumkerne, isoleres og pudses udvendigt. Derudover skal de 2 rådne spær, der ligger i flunklerne skiftes og gulvplankerne rundt om dem fjernes fordi der er mistanke om mere råd.

Alt dette kommer de og begynder på i næste uge!

Selvom det har taget længere tid at få en konklusion end forventet, er vi glade for hvor let det alligevel er gået på trods af industriferien. Nu kan vi se frem til snart at komme tilbage og arbejde videre på 1. Sal.

Kategorier
Stuehuset

Når regnen regner oppe på taget…

I følge TV2 har vi her i Sønderjylland fået op omkring 47mm regn på 2 døgn og det tror vi på – det virkede som om det aldrig ville holde op!

Men så er det godt at der er aktiviteter for alle aldre indenfor.

Mens det regnede gik vi igang med at rive ned på loftet, der om 1år skal stå færdigt med værelser, badeværelse, vaskerum, lounge område og hall til kip.

Vi har været meget spændte på hvad vi kunne finde deroppe af gemte skatte fra tidligere ejere. Det blev til nogle gamle potter, 3 heste bidsler, 1 dørhåndtag, x antal gamle døre som Lars nu har planer om at bruge i laden og en flaske Pepsi der udløb i ’95. Selvfølgelig var der også uandede mængder af 200år gammelt støv, men det havde vi jo forventet.

OGSÅ SÅ KOM BIG BANG!

Vi har fået væltet de første vægge i huset. De tilhørte et gammelt karlekammer, som vi ikke tror har været brugt siden 60’erne, og et par værelser ud mod gården.

Det er sjovt som vi alle får lys i øjnene når vi får en stor hammer i hånden, men når der skal samles brokker er lysten ikke helt den samme…

Derudover har vi fået flyttet vandtanken ned fra loftet og fjernet alle de radiatorer, der var ført over loftet samt alle rør der til. Så efter lidt oprydning er vi snart klar til at fjerne gulv plankerne, som vi håber kan genbruges som bord i laden.

Men ingen fremskridt uden udfordringer…

Vi har opdaget at der er gået råd i de spær, der sidder i murene til kvisten og vi har meldt det til forsikringen som vi nu afventer svar fra. Råddet har gjort at de 2 trekanter på siden af kvisten, nærmest svæver over spæret. Men så er det godt at vi kender dygtige fagfolk, som gerne vil komme og hjælpe os og få understøtningen af taget i tip top stand igen.

Vi har været forberedte på at et gammelt hus også har rynker, men her skal vi vidst bruge lidt mere end botox!