… Er et gammelt ordsprog og en børnebogsserie af Daniel Handler. Men det kunne også være titlen på vores første tid som gårdejere.
Som vi før har fortalt om har vi været nød til at skifte tagkonstruktionen på stuehuset pga. Råd (se andre blog indlæg for mere). Sidst i november kom så endelig dagen vi havde glædet os til – rejsegildet! Dagen hvor huset igen havde spær og vi kunne begynde at se enden på en tid med meget nervøsitet og hårdt arbejde.
Det var en dejlig dag og trods corona restriktioner, fik vi fejret arbejdet med håndværkere, venner og familie.
Glæden varede ikke længe. Næste dag blæste det pludseligt, meget kraftigt op og den ene gavl gav efter for vinden og gavltrekanten væltede ind i huset.
Heldigvis kom ingen noget til – det er det vigtigste. Men brand ærgerligt med alt det hårde slid, der gik tabt.
Så igen måtte vi ringe til forsikringen. Selvom hele affæren har været med kort process er vi, først her efter næsten 1 måned, kommet på plads med de erstattede spær og den nye gavl er ved at blive muret op. Så mangler de ødelagte vægge at blive muret op på ny og så er vi ved at være tilbage hvor vi startede.
Listen over skader på huset er for lang og trist til at vi vil uddybe mere. Der findes ulykker nok i verden at gruble over. Nu vil vi give det sidste nyk inden vi holder en tiltrængt juleferie. Men på bedste julekalendervis så hold øje med siden for mere om, hvordan vi valgte at se vores situation fra den positive side.
