Kategorier
Stuehuset

Isolering, isolering og maling

Så gik endnu en weekend på hæld. Weekenden startede lidt skævt da Lars sent fredag eftermiddag måtte haste på arbejde. Lars var først hjemme 12 timer senere. Så besøget af Ellens mor Mette og far Jan måtte lige udskydes til klokken 10, så der kunne nåes et par timers søvn inden isolering af første salen kunne fortsætte.

Vi fik isoleret 1/3 mere af taget, tusind tak til Jan for hjælpen. Ellen og Mette fik gjort rent i biblioteket og malet loftet første gang. Søndag gik dagen med at isolere den sidste del af den tagkonstruktion der ikke er over hall’en, denne isolerer vi med hjælp fra en god ven og et rigtigt stillads næste weekend. Ellen fin søndag malet væggene i biblioteket første gang så nu kan Lars montere stuk og rosetter i løbet af ugen. Så vi er klar til andet lag maling i næste weekend.

Det bliver fantastisk at få biblioteket færdigt, så det kan fungere som midlertidigt soveværelse indtil første salen står klar.

Forhåbentligt får vi også snart baggangen, baggangsrummet og badeværelset klar, så kvadratmetrene kan udnyttes.

Kategorier
Laden

Landzonetilladelse

Når man ønsker at ændre funktionen af en gammel lade til at kunne rumme f.eks. musik og kultur skal der søges om en såkaldt landzone tilladelse. Vi er midt i denne proces og venter med spænding på udfaldet. En landzone tilladelse til ændret funktion af den gamle lade vil give Tagkær, Christiansfeld og Kolding kommune et nyt og anderledes spændende kultur rum. Et rum som vil virke som dynamo og synergicenter for musik, kultur og natur.

Laden ønsker vi skal udvikle sig i takt med tiden, behovet og mulighederne. Pt. står den som en rå skal, men over tid kan der både indrettes toiletter, mindre serverings køkken, VIP område og meget meget mere. Kun fantasien sætter grænser. Allerede nu står den klar til at tage imod de første gæster med Scene, lydanlæg osv.

Specielt børn og unge er i vores fokus, da det er menneskers første kulturoplevelser som skaber interessen for kultur når vi bliver ældre.

På Brosbjerg brænder vi for at give folk gode oplevelser. Vores benzin til at arrangere det næste, er at se glade mennesker gå hjem med en aha oplevelse.

Har du en ide til hvad du kunne tænke dig at opleve på Brosbjerg? Koncert med ?, udstilling med ?, foredrag med ? eller noget helt fjerde?.

Send os dine ideer eller kig ind til en kop kaffe og en snak og lad os sammen skabe oplevelser for os og andre.

Vi ses på Brosbjerg!

Kategorier
Stuehuset

Isolering i lange baner

Så blev det tid til at isolere ud imod taget. I dag har vi med stor hjælp fra min bror Kaj, fået isoleret ca. 1/3 af skråvæggene på 1. salen. Isoleringen havde vi købt i ruller for at få så få samlinger som muligt. Man skulle dog lige finde den bedste arbejdsgang, da rullerne er temmelig hårdt presset og de derfor er lidt besværlige at styre, samtidig med at de skulle lægges i to lag á 20cm i 4 meters højde. Med ståltråd og klammehammer blev lagene holdt oppe i tagkonstruktionen og efter et par baner var teknikken i hænderne og der kunne hurtigt rulles isolering ud.

Kategorier
Stuehuset

Så er vi igang igen

Efter en længere sommerpause end planlagt, er vi nu igang igen.

Pil, vores datter på 10 måneder, kom i starten af juli slemt afsted med hendes hånd, da hun fik en dyb 2. grads forbrænding. Det har den sidste måned været omdrejnings punktet for vores hverdag da hun ikke kunne komme i dagpleje og skulle have skiftet forbinding jævnligt. Hånden er i bedring og vi håber at Pil snart kan komme tilbage i dagpleje og lege med jævnaldrende børn.

Vi har dog fået sat græsrobotten til, lavet etageadskillelse til kælderen med isolering og gulvvarme, ryddet op i gårdspladsen, klargjort vores camplet som også blev brugt en weekend på Rømø, holdt fødselsdag for Lars, haft den første guidede traktor tur på marken samt monteret gipslofter i det resterende af stueetagen.

Guidet traktortur på marken med Brosbjerg i baggrunden

Næste projekt er spartling af vægge og lofter i det resterende af stueetagen, lave vindueslysninger, lave el, montere stuk og rosetter, male og dernæst lægge gulv.

Selvom man har en skadet hånd kan man godt hjælpe mor med at spartle.

Det er dejligt at være igang igen, man skal lige finde et momentum og have tingene tilbage i hænderne. Men så snart man er igang går det hurtigt fremad.

Rigtig god søndag til alle

Kategorier
Andre projekter

March mod ensomhed

Onsdag d. 8/9 marcherer Patrick Cakirli fra Haderslev til Kolding som en del af hans projekt “March mod ensomhed”. Cakirlis march starter i Nexø og slutter i Esbjerg, der er dog en finte fordi Cakirli må kun marchere når der er andre med, er han alene skal han stå stille.

Vi er så heldige at Cakirli kommer besøg på Brosbjerg på hans tur imod Kolding. På Brosbjerg vil der være forfriskninger klar til alle som vandrer med ham. Skal du med?

På turen fra Brosbjerg og igennem Christiansfeld vil vi opfordre så mange som muligt til at deltage. Vi arrangerer et lille optog så det bliver en ekstra hyggelig tur.

Vi glæder os til at marchere med dig.

Skynd dig ind på dette link og klik “Deltager” https://fb.me/e/19h6iEAuI

Kategorier
Stuehuset

Så faldt stilladset!

Endelig kan vi nyde vores nye facade. Den er ikke færdig, men godt på vej. Der mangler endnu buede overliggere over 7 vinduer og over døren samt en pudsning og maling af facaden.

FØR
EFTER

Kategorier
Stuehuset

Stuk og rosetter

I dag blev dagen hvor lampeudtag, stuk og rosetter blev monteret. Super fine detaljer som giver stuen den gamle stil tilbage. Vi er desuden næsten færdige med at spartle og slibe. så forhåbentligt kan male arbejdet gå igang meget snart.

Mange lastbiler har det sidste års tid fundet vej til Brosbjerg. I dag var det husets nye inderdøre der blev leveret. De gamle dørkarme var desværre så medtaget af råd at vi blev nødt til at skifte dem. Så nu står 7 nye dørsæt klar til montering når gulvet er lagt.

I weekenden sker der også spændende ting. Takket være vores nabo (tidligere ejer) og hendes datter, har vi fået gamle billeder af Brosbjerg. Disse har gjort det muligt at genskabe rigtig mange af de gamle detaljer. I weekenden kommer turen til gesimsen på den store kvist ud imod Brosbjergvej. Vi glæder os enormt meget til at se hvordan huset vil tage sig ud efter genskabelsen af den originale gesims.

Kategorier
Stuehuset

Stuen tager form

Det er ved at være længe siden vi sidst opdaterede jer med en status på renoveringen af Brosbjerg, så nu skal det være.

Vi arbejder pt intenst på at lave stue-køkken-alrum færdigt så vi kan flytte ind senest 1. Juni.

Vi har de sidste 14 dage knoklet på med en lang liste af ting – Tape dampspærrer om spær, bygge gaspejs, montere gipslofter, spartle vægge, spartle loft, lave lysninger og meget mere.

Alt er spartlet 2-3 med rullespartel, en genial opfindelse hvor man “maler” en tynd spartel på væggen og “glitter” den så den er jævn.

Når alt er gennemtør og pudset færdigt kan vi montere stuk langs med loftet, rosetter om lampeudtag og ventilations ind og udsugning.

Alle vinduer havde da vi overtog helt firkantede lysninger. De nye lysninger bliver lavet sinde originale med bue i toppen og vinklede sider, så lader mest mulig lys komme ind. Lysningerne bygges i wediplader som udover at være nemme at arbejde med også har en isolerende kerne af skum. Vi er enormt spændte på husets energiforbrug når vi engang er færdige.

Aller øverst på pejsen er der 4 ventilationshuller som sikrer at varme fra pejsen bliver godt fordelt i hele rummet. Til at skjule hullerne har vi købt 4 støbejernsriste som passer perfekt ind i Brosbjergs gamle stil.

Når alt er malet kan vi langt om længe lægge sildebensgulvet og give det den helt rigtige farve. Vi ønsker noget mørkt men ikke sort. Lige pt. er der to interessante fa Junckers – Wild Hazel og Dark Coco. Hvilken det skal være må komme an på at vi kan se dem begge ved siden af hinanden

For 3 uger siden blev den gamlegræsplæne fræset godt op, den nye græsplæne er på vej og vi snarest muligt have robotten installeret.

Kategorier
Stuehuset

Lysfest på Brosbjerg

4. Maj er i vores familie en speciel og højtidelig dag, ganske som den er i mange andre familier.

Min far, som var frihedskæmper i Holger danske gruppen under krigen, har siden 1945 fejret 4. maj med lys i vinduerne og deltagelse i lysfest på Haderslev kaserne. En tradition vi holder af og ønsker at viderebringe.

Vi vil derfor i aften sætte lys i vinduerne på Brosbjerg som en ny tradition på den gamle gård. Lysene vil i aften også være den første indikator på at Brosbjerg er på vej til at blive genoplivet når stueetagen om kort tid er klar til indflytning og lyset bag de gamle vægge med de mange historier igen bliver hverdag.

Rigtig god 4. maj til jer alle!

Kategorier
Andre projekter

Græsplæne renovering

Efter et helt år hvor græsplænen har lignet noget der kunne være brugt som baggrundsbillede af NASA, fik vi i dag fræset den 3000kvm store græsplæne op. Det hele blev fræset igennem 4-5 gange og jorden er nu lækker luftigt, blød og lige til at planere og tromle. Tak til Mikkel for hjælpen

Vi glæder os til en flot ny græsplæne hvor børnene kan tumle uden st falde i hullerne 

Når plænen er rettet af og sået skal vi have vores robot installeret så vi kan nyde en nyslået plæne hele sommeren forhåbentligt uden mos.