Vejret bliver varmere, dagene længere og vintergækker dukker op ud af det blå alle steder.
Foråret er godt på vej og det samme er energien. Der er ingen tvivl om at vi alle herhjemme, mest har haft lyst til at blive under dynerne de sidste 4 måneder, men nu er energien og lysten tilbage sammen med solen.
Vores tag er endnu ikke færdigt og det har vist sig at blive et projekt, der tog meget længere end vi have håbet. Men sammen med vintergækker dukker der nu små tegn op, som viser at det snart er ovre.

De nye gesimser er nu pudsede og malede så de er klar til at blikkenslageren kommer og gør hans for at teglet kan komme på. De flotte detaljer på gesimserne er ikke lavet endnu, da de ikke har betydning for at taget kan lægges.

Indenfor går det hurtigt. Den ekstra ydervæg i gasbeton er snart færdig, men det kræver også masser af god hjælp at få den bygget.





